Historien om Radio Mercur - i korte træk

Radio Mercur sendte første gang den 2. august 1958. Det var en rent reklamefinanseret radio, som sendte
på FM-båndet fra et skib i internationalt farvand i Øresund og senere også fra Storebælt. Så vidt vides var der tale om den første skibsbaserede reklameradio af denne type i verden, som fra et fast forankret skib brød et nationalt monopol på radiospredning.

Idéen til Radio Mercur kom fra en ung mand ved navn Peer Jansen. Sammen med sølvgrosserer Ib Fogh startede han den radiostation, der for første gang siden 1925 brød det danske statslige monopol på radiospredning, som ellers var forbeholdt Statsradiofonien. Senere fulgte andre skibsbaserede radioer ved Sveriges, Hollands og Englands kyster.

Peer Jansen udnyttede dygtigt sit netværk i forberedelserne. En fætter, Børge Agerskov, læste jura på universitetet og lod sig overtale til at læse op på radiolovgivningen ved siden af studierne for at finde mulige veje for en kommerciel radiostation i Danmark. En svoger var radioamatør og kendte en anden radioamatør med kaldenavnet OZ1WP, også kendt som WP eller William Petersen, der var cykelsmed i Birkerød og meget fiks på fingrene til at lave radiosendere og -modtagere, blev sat til at lave en egnet FM-sender med tilstrækkelig effekt til at dække hovedstadsområdet. Fætter Børges tidligere gymnasiekammerat og ven fra jurastudiet, Benny Knudsen var blevet god til teknik efter sin tid ved militæret og blev hentet ind til produktionen af udsendelser i studier på land. Efterhånden kom mange flere til - se oversigt over medarbejdere i Radio Mercur nedenfor på denne side.

Radio Mercur udnyttede, at radiosending i internationalt farvand kun var reguleret af internationale aftaler for radiospredning, som ikke havde taget højde for et fastliggende skib der sendte
udsendelser rettet mod land fra eksempelvis den smalle stribe med internationalt farvand i Øresund mellem Danmark og Sverige. Dansk lovgivning gjaldt selvfølgelig heller ikke der, selv om det kun var ganske kort væk fra dansk område. Inspirationen kom bl.a fra den amerikanske "Voice of America", der sendte fra et skib i Middelhavet og fra reklamesenderen Radio Luxembourg, der fra en meget kraftig sender rakte langt ud over landets grænser og derfor også sendte på engelsk.

Studier og sendeskibe

Radio Mercur havde studier i land - først på Maltegårdsvej 24 i Gentofte (er i dag bygget om til ejerlejligheder), derefter på Adolphsvej 61 (bygningen findes ikke i dag), hvor de fleste udsendelser og reklamer blev produceret og derefter sejlet ud til sendeskibet. Salgsafdelingen Mercur Reklame A/S lå i København, bl.a. på Sortedams Dossering 55. Liveoptagelser blev først lavet på Maltegårdsvej 24 og derefter i Gentofte Kino, som havde bagudgang mod haven til villaen på Adolphsvej, så der kunne trækkes kabler mellem de to bygninger til koncertoptagelser. Ud over studier og salgskontor købte man også det tidligere Nørrebros Teater i Ravnsborggade og indrettede det til showoptagelser under navnet “Radio Mercur City”.

Det første sendeskib var "Cheeta Mercur"/Cheeta I/Lille Cheeta (tidligere “The Flying Englishman” fra ca. 1900). Den blev senere suppleret af det større "Cheeta ll "/Store Cheeta (tidligere “Mosken” fra 1924), som blev lagt i Storebælt /Kattegat for at dække Fyn og en stor del af Jylland og derved gøre Radio Mercur næsten landsdækkende. Cheeta II blev kort efter flyttet til Øresund pga sine større størrelse og dermed stabilitet samt to sendemaster, der muliggjorde udsendelser til både Danmark og Sverige på samme tid og de såkaldte stereoudsendelser (se nedenfor). Cheeta Mercur blev i stedet placeret i Storebælt for de vestdanske udsendelser (se nedenfor). Besætningen bestod typisk af fire personer: En skipper, 1 kok og 2 teknikere, som var ombord en uge ad gangen.

Der blev sendt på forskellige frekvenser, bl.a. 93,12 MHz, 88,0 MHz og 89,55 MHz.

Skibene bar forskellige nationalitetsflag, bl.a. Panama og Libanon. Selskabet bag Radio Mercur var indregistreret i Liechtenstein.

Programmer og reklamer

Radioen sendte populær musik og shows og masser af reklamer og havde en meget frisk og direkte stil. Den blev efterhånden en alvorlig konkurrent til den statslige radio, Statsradiofonien, der senere skiftede navn til Danmarks Radio. På et tidspunkt viste det sig i en lytterundersøgelse lavet af Gallup i december 1961, at de på det tidspunkt to piratsendere havde flere lyttere end Danmarks Radio på nogle tidspunkter af dagen.

De faste musikprogrammer var blandt andet hitlisten “Ugens Top-Ti”, “Nu kan det være nok” (hvor lytterne kunne få smadret en plade for åben mikrofon), “Rockprofessoren”, “Aktuelt pladekvarter”, “En håndfuld gode melodier, en håndfuld gode tilbud”, “Musik til opvasken” og “Non-stop på grammofonen”.

Komponisten og bigbandlederen Ib Glindemann blev hyret med sit 16-mands jazzorkester som en slags radio-bigband og husorkester for Radio Mercur - i øvrigt længe før Danmarks Radio, som stadig hed Statsradiofonien i 1958, havde fået et sådant orkester. Det var samme Ib Glindemann, der komponerede den iørefaldende fanfare for tre trompeter, hvor han selv spillede på den ene. Den fængende stemme “De lytter til Radio Mercur” stod trommeslageren i bigbandet, Pedro Biker for.

Andre programmer var for eksempel “Perspektivkassen” (litteratur og debat), “Mosaik”, “Snaktuelt” (journalistiske interviews), “Ugens kriminalgyser”, “Ugens lystspilssituation”, “Ved du hvad mor?”, “Byens aften” og “Copenhagen Today” på engelsk.

Frekvensskalaen på min Arena-radio

(en Arena FB R 1600 stereo fra Horsens!)

Bemærk, at “MERCUR” står to steder, fordi man

sendte i “stereo”, dvs på to frekvenser.

(foto: Henrik Nørgaard)

Reklamerne kunne være som korte spots fra 5 sekunder op til et minut. Eller annoncøren kunne sponsorere et program af 15 minutter og op til flere timers varighed, hvor firmanavnet blev omtalt som sponsor af programmet, og der var indlagt reklameindslag for firmaet undervejs.

Eksempel på reklametekst: “Vi ønsker velbekoms med Toms. Vi ved, De vil nyde Toms Guldkarameller!” (fra Toms Ugens Top Ti”)

I begyndelsen sendte Radio Mercur om aftenen kl. 18-24. Efter et år var sendetiden udvidet til kl. 7.30-9.00 og igen 16-24. I efteråret 1961 sendte man på en søndag fra kl. 8.29-00.05, hvor der også blev sendt lokale udsendelser til udvalgte byer på Fyn og i Østjylland.

Blandt de mange populære medarbejdere i Radio Mercurs fire år var Pedro Biker, Hans Vangkilde, Anders Dahlerup, Nete Shreiner, Poul Reinau, Niels Heilman, John Steenberg, Vagn Jensen, Per Wiking, Hannah Rahlff, Ida og Bent From, Bjarne Hoyer, Freddy Albeck, Poul Reinau, Georg Kringelbach og Hannah Bjarnhof.  (Find flere navne nedenfor på denne side) I det første godt halve år var Ib Glindemann tilknyttet med sit bigband, men samarbejdet ophørte, da Radio Mercur ikke kunne betale lønninger til orkesteret i den tidlige periode, hvor annoncørerne endnu ikke var dukket op i stort tal.

Stereo og udsendelser til Sverige

Radio Mercur begyndte også i 1961 at sende regelmæssigt i stereo som en af de første stationer, hvis ikke den første radiostation i Europa. Udstyret blev udviklet til Radio Mercur af radiofabrikken Bang & Olufsen, der også sponsorerede en række udsendelser i stereo. Det var ikke ægte stereo, men udsendelse på to frekvenser samtidigt, som så krævede to FM-modtagere hos lytterne for at kunne høre både venstre og højre del af lydbilledet.

Fra efteråret 1958 lejede Radio Mercur også sendetid ud til et svensk foretagende under navnet "Skånes Radio Mercur", som blev ledet af Nils Erik Svensson. Det blev senere til Radio Syd under ledelse af "piratdronningen" Brit Wadner. Denne illegale reklamesender overlevede helt til 1966. Desuden hjalp Radio Mercur til at få den hollandske station Radio Veronika i gang, som eksisterer i legal form i dag.

Brask Thomsen og udbrydere

Efter en vanskelig start tvang manglende økonomi Radio Mercur til at låne penge gennem finansmanden Alex Brask Thomsen, der i december 1958 oprettede Finansbanken i København. I løbet af kort tid var Mercur-folkene dog i stand til at betale lånet tilbage.

I 1961 brød en gruppe medarbejdere med Radio Mercur i utilfredshed med udviklingen af radioen. Med centrale folk som Benny Knudsen, Vagn Jensen og Hans Vangkilde startede de en konkurrerende station under navnet Danmarks Commercielle Radio eller bare DCR. Efter en kort periode med to piratradioer slog de to radioer sig igen sammen som Radio Mercur. Derefter begyndte radiopiraterne en kamp for at få politisk og folkelig opbakning til et brud med radiomonopolet og en åbning for en privat kommerciel radiostation. I folketingsdebatten havde Radio Mercur en vis støtte fra især Venstre, Konservative og De Uafhængige til monopolets ophævelse. Men i sidste ende lykkedes det ikke at samle flertal.

Lex Mercur og søslaget i Øresund

I 1962 blev Radio Mercur tvunget til at lukke, da en lov - den såkaldte "Lex Mercur" - blev vedtaget i Folketinget. Den betød, at al medvirken til udsendelser af danske statsborgere og danske virksomheder var ulovligt.  Ved midnat den 31. juli 1962 sendte Radio Mercur da også sin sidste lovlige udsendelser og slukkede så for senderen. Men få dage efter lukningen begyndte Radio Mercur at sende igen. Den 13. august kunne man igen høre båndede programmer og reklamer med tidligere udsendelser fra “Lucky Star” i Øresund. Ingen vidste, hvem der stod bag. Eller hvilket land, der eventuelt ville beskytte skibet.

Efter to dages illegal sending valgte de danske myndigheder at sende en bevæbnet politistyrke ud for at borde sendeskibet og beslaglægge senderen. Som opbakning i tilfælde af modstand lå et marinefartøj klar til at gribe ind. Under stort medieopbud blev skib og besætning slæbt ind i Tuborg Havn under politibevogtning.

Under en retssag forsøgte man at få dømt bagmændene bag radioen, blandt andet finansmanden Alex Brask Thomsen, der var med til at etablere DCR og senere kom med i Radio Mercur. Han blev dog frikendt i landsretten for ansvar i de ulovlige sendinger efter lukningen. Til gengæld fik Benny Knudsen, skipperen og en tekniker bødestraf for deres medvirken til de ulovlige udsendelser.

I Sverige lykkedes det som sagt for Radio Syd at fortsætte frem til 1966, selv om lederen Brit Wadner blev idømt fængselsstraffe. Senere fortsatte hun Radio Syd under mere sydlige himmelstrøg, til sidst i Gambia.

Radio Mercur - navnet holder ved

Navnet Radio Mercur dukkede op igen, da journalisten Erik Haaest i kort periode fra 1969 sendte programmet “Radio Mercur - den danske radio på Mallorca”. Erik Haaest havde indgået en aftale om brug af navn, logo og kendingsmelodi med Peer jansen efter Radio Mercurs danske lukning. Således lød Radio Mercurs fanfare en tid i æteren over Mallorca og Costa del Sol. I 1974 var det radiomanden Poul Foged, der kaldte sig Paul Anthony og sendte ulovlig reklameradio i Thisted under navnet Radio Mercur. I 1987 startede den tidligere Mercur-medarbejder John Stenberg en lokalradio på Frederiksberg under navnet Radio Mercur. Stenberg fortsatte med at lave lokalradio frem til 1994, til sidst med Classic Radio.  Senest har en lokalradio i Kolding i 1998 udnyttet navnets popularitet med en musikudsendelse under titlen "Radio Mercur Gold". I dag er det radiomanden Kasper Krüger (Sky og Uptown), der har rettighederne til navn og logo.

Find lydeksempler og beretninger om tiden med Radio Mercur

Find billeder fra Radio Mercur

Historien om Radio Mercur og DCR kan du læse meget mere om i bogen "Pirater i æteren".

In English: When Mercury got wings. Remembering Radio Mercur after 50 years (in Soundscapes August 2008)

Du kan finde masser af lyd og andet materiale om Radio Mercur hos Scandinavian Offshore Radio Historie

Radiofolkene på Radio Mercur (i alfabetisk rækkefølge)

· Abrams, Peter (Peter Abrahamsen, f. 1941): programmedarbejder/vært, sanger og sangskriver

· Agerskov, Børge: juridisk konsulent for Radio Mercur, med til at etablere Mercur, senere medstifter af DCR

· Albeck, Freddy (1919-1992): skuespiller og programmedarbejder (bl.a. ”Den halvtolvte time”)

· Andersen, Ove: tekniker hos DCR og senere Mercur, kom fra P&T

. Bennike, Kaare: programchef

. Bennike, Olav: programsekretær

· Biker, Pedro (1925-1973): trommeslager i Ib Glindemanns orkester, lagde stemme til Mercur-jinglen, senere programmedarbejder på Mercur (bl.a. ”Teenagetimen ved Pedro Biker”)

· Bjarnhof, Hannah (1928-2002): skuespiller

. Dahl, Jytte: telefondame

· Dahlerup, Anders (1929-1981): programmedarbejder

· Dalby, Georg: reklamekonsulent

· Dalby, Lea: i pladearkivet på Mercur og programmedarbejder (bl.a. ”Lea og lyset”), senere i arkivet hos DCR

. Daugaard, René: tekniker

· David, Birgit: programmedarbejder (bl.a. ”Fra top til tå – vi snakker nyt tøj”)

· Dencker, Henning: reklamekonsulent

. Eiholm, Lotte: sekretær

. Felby, Svend: direktør

· Fogh, Ib: sølvsmed, der finansierede størstedelen af Mercurs etablering, stifter og leder af Mercur sammen med Peer Jansen frem til foråret 1962

. Fogh, Sven: tekniker

· From, Bent (1929-1999): tekstforfatter, skrev sammen med sin kone Ida revytekster til Mercur (bl.a. ”Radiosatiren”)

· From, Ida: tekstforfatter, skrev sammen med sin mand Bent revytekster til Mercur

· Frøyr, Erik: tekstforfatter

· Glindemann, Ib: orkesterleder og komponist, musikalsk leder på Mercur og leder af bigband, der var husorkester på Mercur det første halve år

· Grundtvig, Tove: programmedarbejder (bl.a. ”Skønhedstips – vi snakker kosmetik”)

. Hansen, Albert Ingemann: skipper på sendeskib, kom fra Femø

. Hansen, Holger: skipper på sendeskib

. Hansen, John: tekniker på sendeskib

. Hansen, Ib: tekniker på sendeskibene, har stor samling af radioapparater

. Hansen, Jørgen: programsekretær

. Hansen, Verner Skovgaard: tekniker på skibene

· Heilmann, Niels (1924-2006): programmedarbejder (bl.a. ”Rockprofessoren” og ”Den nysgerrige mikrofon”), senere ansat på reklamebureauet Gutenberghus, der lavede reklamer til Mercur

· Hoyer, Bjarne (1912-1991): komponist og programmedarbejder (bl.a.”Grammogodter”)

. Hvid, Lisbeth: i pladearkivet

. Højlund, Ove: scenemester

· Jacobsen, Kenneth: kommerciel producer på Radio Mercur City

· Jansen, Peer: idémand til Mercur, stifter og leder af Mercur sammen med Ib Fogh frem til foråret 1962

. Jarner, Vibeke: sekretær

· Jensen, Sven Erik: tekniker i studier og på sendeskib

· Jensen, Vagn: havde reklamebureauet Ekko Reklame, der solgte reklametid for Mercur, derefter salgschef hos Mercur, senere medstifter af DCR

. Jørgensen, Bjarne: tekniker

· Katz, Jerry: tekniker hos Radio Mercur, Skånes Radio Mercur og DCR

· Knudsen, Benny: produktionschef for Mercur, med til at etablere Mercur, senere medstifter af DCR

. Knights, Sidney: tekniker

· Kranker, Dan: skipper på Lucky Star ved opbringningen

· Kringelbach, Georg (1927-1979): journalist og programmedarbejder på Mercur (bl.a. ”Natekspressen”)

· Larsen, Kjeld Erik: programmedarbejder (“Teenagematiné”)

. Lassen, Ole: programsekretær

· Lindhardt, Jens Erik: tekniker hos DCR og senere Mercur, kom fra P&T

. Madsen, Helge: scenearbejder

. Mouritsen, Egon: kok på sendeskib 1959-1962

· Müller, Gitte: speaker

· Mundt, Kate: speaker

· Møller, Henning: tonemester og teknisk chef for studier på Mercur

· Møller, Per: maskinmester på sendeskibe, ombord på Lucky Star ved opbringningen

. Nielsen, Aksel: snedker

. Nyborg, Uggi: administrationschef

. Nyrup, Poul: tekniker

. Pade, Helle: programmedarbejder

. Parning, Jørgen: afdelingschef

. Petersen, Knud: tekniker på sendeskib

. Pedersen, William (WP): udviklede det første sendeudstyr til Radio Mercurs sendeskib Cheeta, var oprindeligt cykelsmed i Birkerød og radioamatør

· Paaby, Arne: leder af salgsafdeling

· Ploug, Preben (1935-2013): tekniker, arbejdede tæt sammen med Hans Vangkilde

· Powley, Neville: programmedarbejder (“Copenhagen Today”)

· Rahlff, Hannah: programmedarbejder bl.a. ”Ved du hvad, Mor?”

· Rehné, Henning: tekniker

· Reinau, Lise: sangerinde (gift og optrådte med Poul R.)

· Reinau, Poul (1923-2005): programmedarbejder (bl.a. ”Mandagsklubben”), senere på reklamebureauet Harlang og Toksvig, der lavede radioreklame til Mercur, musiker i bl.a. “Frandsen-Trioen (“Solskin ombord”)

· Richards, Charles: free-lancer (“Copenhagen Today”)

· Rosenbaum, Simon (1926-2015): tekstforfatter og musiker

· Rostvold, Bjarne (1934-1989): musiker og programmedarbejder (bl.a. ”Jazzcauseri”)

. Røppke, Lillian: sekretær

. Røppke, Tage: tekniker på sendeskib

· Schmidt, Helle

· Seemann, Ib: scenearbejder

· Shreiner, Nete: sangerinde og programmedarbejder på Mercur

. Stauss, Inge: free-lancer

· Steenberg, John: programmedarbejder (bl.a. ”Mosaik” og ”Perspektivkassen”)

· Svan, Birger: tekniker

· Svan, Lise: i pladearkivet

. Sørensen, Kurt: tekniker

· Tejlmann, Gert: radiotelegrafist og tekniker på Cheeta, var med at installere og bygge radiosender osv.

· Uglebjerg, Preben (1931-68): skuespiller og sanger

· Urwin, Phil: programmedarbejder (“Copenhagen Today”), amerikaner

· Vangkilde, Hans (1924-1980): programmedarbejder (bl.a. ”Nu kan det være nok” og ”Ugens Top-Ti”), senere medstifter og programchef på DCR i 1961og igen på Radio Mercur efter sammenlægningen i 1962

. Weiss, Jytte: tekstforfatter

· Wiking, Per (1931-2007): programmedarbejder på Mercur under pseudonymet ”Peder Syv” (bl.a. ”Snaktuelt”)

· Aamund, Asger: nyhedsoplæser på sendeskib

Oversigten er udarbejdet til Scandinavian Offshore Radio Historie, suppleret med hjælp fra Danskradio.dk ved Martin Vinther Rasmussen.